|
Jeg vil her berette om min træning frem mod 48 timersløbet på Bornholm. | Jeg har endnu ikke endegyldigt besluttet mig for, om jeg vil løbe 48 eller 24 timer, men højst sandsynligt bliver det 48 timer, da jeg efter 10 år som ultraløber endnu ikke har nogen noteringer på distancen Jeg håber, at jeg kan sætte DR, eller komme i nærheden af den. Den lyder i øjeblikket på 372.963 km og tilhører Lars Christoffersen, der satte den i Surgeres i 2010 1. Januar 2012 Året blev indledt med et roligt træningspas, da jeg joggede 1t20 min. Jeg føler mig helt klar til 2012. Benene har det godt. Jeg er kommet over en længerevarende skade, som gjorde, at jeg ikke var opsat til hårde konkurrencer sidste år. Jeg havde en lille skade, snart var den i lysken, og senere var den trukket ned i lægmusklen. Jeg har trods det løbet mellem 25 og 30 timer hver uge året igennem, og dertil kommer gåturene med min Afghanske Mynde 1 til 2 timer om dagen. Jeg har dog ikke trænet intervaller eller anden hurtighedstræning i meget lang tid. 2. Januar 2012 Første dag i året hvor aviserne skulle bringes ud. De plejer at være lette om mandagen, så er der heldigvis ikke så mange kg at ha´ på ryggen. Det kan godt være tungt at løbe med 15-25 kg på ryggen, selvom det er fin træning. I dag løb jeg 2 timer og 45 min med en lille omvej hjem. Efter et par smøger og en kop te, gik jeg en times tid med hunden, førend jeg joggede 1 1/2 time i lav hastighed. I dag er nøjagtig 29 år siden jeg startede på mit første comeback, og starter hermed min 30. sæson som løber, kun afbrudt af ca 2 år, hvor jeg ikke ku' løbe p.gra dårlig ryg og slidgigt i knæene. 30 år som løber, i denne omgang. En tilværelse som har budt på store oplevelser. Jeg mindes mit første løb helt tilbage i 1973, hvor jeg startede med at løbe et 20 kilometersløb i Skive. Vinderen af løbet var den dengang kendte viborgenser Arne Stigsen. Selv sluttede jeg rimelig langt nede i feltet, men vandt dog min aldersklasse. Tiden kan jeg ikke huske, men den var lidt over 1.20 Jeg kom dog ud på omkring marathondistancen, da jeg tog den på stop hjem. Det var bare en af de dage, man af og til får som blaffer, hvor man kun får små eller ingen ture, og hvor jeg kom til at gå det meste af vejen tilHolstebro, hvor jeg overnattede på et hotel, for næste dag at blaffe til Skjern, hvor jeg boede på det tidspunkt. Jeg kan stadig huske en blodvabel som jeg fik på storetåen. 3. Januar 2012 Nøjedes med avisruten i dag. Brugte 2t55min. Måtte løbe forsigtigt hjemad, da det havde frosset lidt, og vejen var blevet glat. Forskellige ting gjorde, at jeg ikke kom ud i eftermiddags. Måtte se på en overfyldt kloak, og senere var forlængerledningen til PC brændt sammen. Da det var blevet ordnet, blæste der en pelikan, og regnen styrtede ned. Så jeg valgte at blive indendørs. Kan så småt mærke, at det begynder at lysne, selvom det går meget langsomt her i starten af året. Allerede i starten eller midten af 70'erne følte jeg mig tiltrukket af ultraløb. Der blev løbet et 100 km løb mellem København og Helsingør kan jeg huske. Som barn læste jeg engang i et ugeblad, om en langdistanceløber, der bl.a havde løbet gennem Death Valley, og jeg tænkte allerede dengang, at jeg også ville være ultraløber, lidet anende at der skulle gå det meste af et halvt menneskealder før jeg fik det gjort. 4. Januar 2012 Kom ud i stormvejr her til morges. Blev stoppet af en jeg kender, der deler aviser ud her i Vestbjerg, og blev spurgt om han ikke skulle køre mig til Vestbjerg, da han syntes det ikke var vejr at løbe i Jeg svarede nej, for det er sådanne ture, der giver en lidt ekstra Brugte 2t55 min igen i dag, selvom jeg løb ca 5 km længere end i går, da jeg havde medvind det meste af vejen hjem, og skulle holde igen for ikke at løbe for hurtigt, samtidig med, at jeg når der kom vindstød med orkanstyrke skulle passe på ikke at blæse af cykelstien og ud på kørebanen. Senere på formiddagen løb jeg 1t22min i let tempo. Jeg prøver tit at løbe/jogge i det tempo jeg skal løbe 48 timersløbet i på bare 8-9 km i timen Lige siden jeg så Ron Clark vinde olympisk bronze ved de Olympiske Lege i Tokyo, har jeg følt mig tiltrukket af langdistanceløb. Jeg kan huske, at jeg så det sammen med min far, der led af en uhelbredelig kræftsygdom og som døde et par måneder senere. Det mærkelige med den begivenhed, er at min far døde i foråret 1964, mens de Oympiske Lege først blev afholdt i september. jeg spørger tit mig selv hvordan sådan noget kan ske. Nogle vil måske sige, at min hukommelse spiller mig et puds. At det er noget jeg har drømt. Jeg er 100% sikker på at jeg så det sammen med ham, en aften i januar måned 1964. Når jeg vender bladet i erindringens bog, ser jeg for mig stuen i Borris, hvor vi boede. Lænestolen jeg sad i bordet midt i stuen, og min far liggende i sengen ved væggen, tæt på døren ud til køkkenet. Bag fjernsynet var døren ind til vores soveværelse Men tilbage til selve løbet. Jeg har altid syntes det var lidt synd for Ron Clark, at han ikke vandt, da han førte alle omgange på nær det sidste, hvor amerikaneren Mills overhalede ham og vandt guld, mens en tuneseren Mohammed Gammoudi vandt sølv, på 4. pladsen kom ethioperen Wolde, der i 1968 vandt guld i marathon. Gennem hele min barndom var Ron Clarke mit store forbillede. Efter min fars død, blev jeg anbragt på børnehjem i Tarm. Solgården i Tarm Jeg havde en bog Friidrott 63, hvorfra jeg havde fået den kan jeg ikke huske, men den inspirerede mig til at løbe. Jeg var 9 eller 10 år, og når jeg kunne se mit snit til det løb jeg rundt om en græsplæne, der havde nogenlunde samme størrelse som en fodboldbane. Både voksne og andre børn, syntes jeg var mærkelig, når jeg kunne finde på at løbe. Dengang var der langt mellem løbere, det var lang tid før den store motionsbølge. Skolen jeg gik i lå ca 1 km fra Hjemmet, og når vi fik spisefrikvarter, løb vi omkap hjemad. 5. Januar 2012 Løb 3t20 min her til morgen. Tog en længere omvej hjem. Det øsregnede hele tiden, så jeg var drivvåd, da jeg kom hjem. Ventede med at løbe den anden tur til sidst på eftermiddagen, og jeg løb 1t20 min. Der er 5 mdr og 3 dage til det store løb. Løbet på Bornholm. 373 km. Tallet spøger i mit baghovede. Hvordan skal jeg kunne nå det magiske mål. Det er 2 24 timersløb på 186.5 km. 186.5 km lyder ikke af så meget, når jeg har været ude på 223 km, men der er selvfølgelig den hage ved det, at det skal gøres 2 gange. Det er knapt 8 km i timen. Det lyder heller ikke voldsomt. Ved at gå kan jeg helt sikkert holde et tempo på 6 km i timen. Det har jeg tit gjort. Ved 24 timersløbene har jeg faktisk altid gået de sidste 6, og holdt en fart mellem 6 og 7 km i timen. Jeg har det ikke med at tage lange pauser. Jeg er for det meste (i de løb jeg gennemfører) på banen hele tiden. Det er selvfølgelig for tidligt at lægge taktik, men derfor kan jeg godt allerede nu overveje, hvordan jeg skal gribe løbet an. Det skal helst være mit livs løb. Et langt løbeliv skal helst kulminere i de 2 døgn, så det er ikke noget med at overlade noget til tilfældighederne. Mit helt store problem i løbene har altid været maven. Jeg ved ikke, hvor mange løb jeg har fået ødelagt af dårlig mave, så det skal helst undgås, selvom jeg flere gange er kommet igen, og har løbet acceptable løb trods maveproblemer. Tarm skole. I tresserne. Jeg tænker på gymnastiktimerne. Ikke noget med at løbe, slet ikke. Jeg har aldrig været stiv til gymnastik. Når der skulle hoppes over buk eller hest, blev jeg altid siddende på den, uanset hvilken højde den havde. Ikke noget med fine kraftspring eller saltomotaler, det længst jeg kunne strække det til var at slå en kolbøtte, hvis jeg var heldig. Når vi skulle marchere blev jeg altid sat ned bagved, fordi jeg ikke kunne finde ud af at gå i takt. Jeg har aldrig kommet til tops i tovene, og når vi legede sørøvere var jeg altid den første der blev fanget. Jeg fik aldrig taget idrætsmærket end ikke i bronze. Jeg kom aldrig over højden 1.05 i højdespring. Men(når jeg selv skal sige det), så var jeg god til fodbold, men det fik vi selvfølgelig ikke lov til at spille ret meget. Heldigvis fik vi senere en anden gymnastiklærer, og jeg fik lejlighed til at vise mine talenter på fodboldbanen På børnehjemmet spillede vi masser af fodbold. Desværre tillod man ikke at vi kunne spille i klubben. Jeg fik senere lov til at spille håndbold. Jeg spillede en del år i Tarm-Lønborg KFUM. På 2. holdet. Jeg blev dog senere en hel del bedre, og fik scoret en del mål, men holdt op med at spille da jeg kom på efterskole i Løgumkloster. 6. Januar 2012 Avis rute: 2t52min. Bliver kørt til Vestbjerg om fredagen og lørdagen, da aviserne er tunge at slæbe. Min svigermors border collie ville med ud at løbe, da jeg afleverede avisen. For det meste går det rimeligt stærkt, når jeg løber med hende, så vi var afsted i ca 1/2 time, som er iberegnet i de 2t52min Engang løb jeg med hende hver morgen, men nu er det desværre efterhånden sjældent, at hun vil med. Sidst på eftermiddagen blev det til 1t20 min let løb, hvor jeg prøvede at løbe så langsomt som jeg vil gøre i konkurrence ca 7:00 pr km. Det er vanskeligt at løbe så langsomt, når man har friske ben. Desuden blev det til 1t15min gåtur med Fie(Min Afghanske Mynde) På efterskolen i Løgumkloster var vi nogle, der ind imellem løb om morgenen. En ca 4 km's tur. De fleste holdt hurtigt op igen, da de ikke kunne løbe fra mig, men min værelseskammerat og mig, løb ofte turen. Vi brugte meget af tiden på fodbold. Der blev også engang afholdt et par-orienteringsløb, hvor jeg var makker med min værelses og løbekammerat, og eftersom vi var de bedste løbere, var vi helt sikker på, at vi ville vinde. Vi forvekslede imidlertid en flueklat på kortet med en post, og vi endte langt uden for ruten, og kom allersidst i mål, selvom vi ikke fandt alle posterne. Vi kom tilmed så sent, at de andre var færdige med aftensmaden. Jeg har aldrig siden deltaget i orienteringsløb, og har heller ingen planer om at gøre det. Jeg har det med at løbe forkert, også i konkurrence. Da jeg løb mit bedste marathon på 2:47 løb jeg og en anden forkert, kort før vendepunktet i Aarhus marathon. I Mors Rundt 100 Miles, løb jeg tidligt forkert, og selv på rundstrækningen i 6 dagesløbet i Göteborg lykkedes det mig at løbe forkert På mine træningsture i Hammer Bakker, lykkes det mig også ind imellem, at løbe forkert og ende inde i en skovkrat et eller andet sted. Når man ligger alene, og har løbet et par km uden afmærkninger eller km angivelser har jeg altid følelsen af at være løbet forkert. Jeg foretrækker rundstrækninger, helst ikke længere end en km. I 24 timers løbet i Viborg havned jeg også en sen nattetime på en ukendt gårdsplads udenfor ruten. 250 m rundstrækningen i Aarhus Indoor passer mig fint, der er det endnu ikke lykkedes for mig at løbe vild 7. Januar 2012 Avisrute 2 t Let løb 1t15min Efter efterskoleopholdet kom jeg i lære som isenkræmmer, og i godt og vel et halvt år fik jeg ikke løbet, eller dyrket nogen sport overhovedet. Det var i den tid, at alkoholen langsomt var ved at få overtaget. Jeg sagde min lærlingekontrakt op, og fik arbejde på en fabrik, og fik igen overskud til at løbe. jeg deltog dog kun i 2 konkurrencer. Den føromtalte 20 km i Skive, og JM i 5000 m, hvor jeg sluttede sidst, slået med over en omgang af den næstsidste. Det skal dog siges, at der var en håndfuld bagved mig, der udgik. Jeg husker at jeg blev klappet i mål, som en vinder. Da det var gået noget bedre på 20 km, var jeg sikker på, at det var på de længere distancer, at min fremtid lå. Jeg havde dog ikke den mindste anelse om, at min næste konkurrence, bortset fra et par 1500 m i Gymnasiet, lå et årti forude, da jeg først løb den næste 20 km i 1983 8. Januar 2012 Avisrute ca 3 timer inkluderet løb med border collien Mille. Ingen tur om eftermiddagen Under træning i en skov ved Tarm, løb jeg i noget løst sand, vred om på foden og var så uheldig at brække den. Jeg var længe om at komme med over det. Det ville ikke gro rigtigt sammen, og i lang tid brugte jeg det som en dårlig undskyldning for ikke at begynde at træne. I efteråret 1973 startede jeg på Rønshoved Højskole. Den lå tæt ved spritbåde og grænsebutikker, og jeg tog rigeligt for mig af retterne. Jeg fik dog løbet om ikke hver morgen så en 4-5 gange om ugen, tit lidende af voldsomme tømmermænd. Nogle gange brugte jeg også eftermiddagen på løb. Jeg fik spillet meget bordtennis, og brugte mange timer på at spille fodbold, og var på skoleholdet, der mødte den lokale landbrugsskole. 9. Januar 2012 Avisrute 2t57min. Temperaturen var omkring frysepunktet, og det blev en god tur. Var ved at ramle ind i 2 bukke, der krydsede min vej, og jeg frydes altid ved at se disse prægtige hjorte. Formiddagsturen blev 1t22min, stadigvæk i let løb. Efter højskoleopholdet begyndte jeg på HF på VGT i Tarm. Jeg løb i alt 4 1500 m som konkurrence, med begrænset succes. 2 udtagelsesløb for at komme på holdet og 2 gange ved gymnasiestævnerne Selv om mit alkoholforbrug stadigvæk var enormt fik jeg dog trænet lidt. Løb sammen med en der hed Klaus, som boede på samme vej som jeg. Vi kørte i hans bil op til en plantage nord for Skjern og løb der. Ellers spillede jeg lidt basket og håndbold i gymnastiktimerne, og da jeg kom på kostafdelingen spillede jeg lidt fodbold. Ellers blev det kun til masser af bordtennis 10. Januar 2012 Avisruten 3t40min inkluderet tid med Mille(border collie) Eftermiddagstur 1t32min i jævn fart, lidt hurtigere end de foregangne ture Efter HF blev jeg militærnægter, og nu var det næsten slut med løbningen Hash og LSD overtog alkoholens rolle som stimulans, og fra 1977 til 1983 fik jeg slet ikke løbet. i 78 eller 79 fik jeg fat i en cykel, og det blev alligevel ind imellem til nogen rimelige lange cykelture, men intet tydede på, at jeg skulle vende tilbage til løbningen. Jeg fik spillet meget skak, også i den lokale skakklub Sct Jørgen. Men jeg drømte altid om at begynde at løbe igen, fik spillet lidt fodbold sammen med nogle flippere, som jeg selv blev betegnet. Folk må ha kikket lidt, når vi efter kampen, altid lå på knæ for at ryge af en jordhuga. Begyndte på Biblioteksskolen i Aalborg i 1981, men fortsatte mit store forbrug, denne gang en mix mellem alkohol og Hash. Men nu kunne det være nok, og mit nytårsfortsæt var at begynde at løbe igen, hvilket jeg så startede med 2. Januar 1983. 11. Januar 2012 Avisrute 3t5min Eftermiddagstur 1t35min 1983 blev året, hvor jeg igen begyndte at løbe konkurrencer. Ganske vist kun 2. Limfjordsløbet i Vodskov, hvor jeg sammenlagt blev nr 41, og Aalborg Halvmarathon hvor jeg løb lidt over 1:20, næsten det samme som i 1973. Om sommeren var jeg på en længere cykeltur til Frankrig, og var nu opsat på at der snart skulle løbes marathon, som jeg altid havde drømt om. 1984 14 dage før jeg skulle deltage i mit første marathon i Aalborg , var jeg så uheldig at brække benet, og måtte gå med benet i gips i flere måneder 12 Januar 2012 Avisrute 3t8min Kom ud i voldsom blæst og regnvejr. Formiddagstur 1t17min langsomt tempo. Det tog lang tid før benet igen var iorden, og kunne modstå træningens strabadser. Kom så småt i gang igen i juli, men løb heller ingen konkurrencer dette år. Fortsatte træningen i 1985, deltog i et enkelt 20 km løb, men udgik pg.a for høj udgangsfart. Begyndte at supplere løbningen med karate, som jeg gik til i et års tid. 1986 og 87 svandt hen, jeg løb næsten dagligt, men deltog ikke i konkurrencer, men nu skulle det være. 1988 skulle være mit store år. Jeg deltog i OBS-løbet et 30 km løb mellem Aarhus og Randers. Det gik fint, og jeg løb på 1.56.27, og var nu klar til min debut på marathondistancen. 13. Januar 2012 Avisruten 2t10min Eftermiddagstur 1t46min Jeg var nu ved at være klar til min marathondebut. Det foregik i Odense til JFM, men det fungerede ikke for mig, fik tidligt maveproblemer, og måtte udgå. Havde ellers sat næsen op efter 2.48, løb derefter et halvmarathon i Skive i 1.13.40, og var med til at vinde holdløbet i min aldersklasse ved JFM for veteraner. Løb lidt langsommere i Aalborgløbet lidt senere. 14. Januar 2012 Avisrute 2t14min Eftermiddagstur 1t20min Det var nu blevet 1989, og jeg havde stadig ikke løbet det marathonløb, jeg altid havde drømt om Men nu skulle det være. Startede sæsonen med at løbe 1.51.15 ved JFM i Ringkjøbing og kunne lige klemme mig i top 10 Lagde ud i rasende fart ved Aalborg Boulevard Marathon, der samtidig var DM og passerede 30 km 2 min langsommere end i Ringkjøbing, men så var der også udsolgt og ved 36 km var jeg groggy som en bokser, og måtte udgå. 2 Marathon og 0 gennemførte, men 3. gang lykkens gang. Jeg skulle løbe i København og et par uger før løb jeg 34.00 på 10 km, så formen var der ikke noget i vejen med. Så lykkedes det endeligt, efter så mange år drøm. Jeg passerede målstregen i 2.50.58, og var tilfreds, selvom jeg havde håbet at komme under 2.48. Dernæst begav jeg mig ud på en cykeltur, til Holland 15. Januar 2012 Avisrute 2t20min Nu kunne jeg kalde mig marathonløber. Deltog i DM for veteraner i Køge, hvor jeg endnu engang løb 2.51 Men denne gang havde jeg det værre bagefter, og brækkede mig i toget hele vejen til Aalborg, Løb et par 20 km i sæsonen bl.a 1.11.40 ved et Veteranstævne i Herning, hvor jeg blev 2'er, ligesom jeg blev nr 2 i Hjørring, kun slået af den senere Danmarksmester på marathon Søren Rasmussen, der kun var 10-15 sekunder foran mig i mål. Husker det var årets varmeste dag, ca 34 grader 16. Januar 2012 Avisrute 3t10min Eftermiddagstur 2t30min I 1989 løb jeg mit hurtigste marathonløb på 2.47.08 i Aarhus, og samme år løb jeg 1.11.11 på 20 km 17. Januar 2012 Avisrute 2t53min Morgentur 1t15min 18. Januar 2012 Avisrute 3t10min Eftermiddagstur 1t57min i silende regnvejr 19. Januar 2012 Avisrute 3t05min Formiddagstur 1t23min 20. Januar 2012 Avisrute 2t50min Eftermiddagstur 1t45min 21 Januar 2012 Avisrute 1t55min Eftermiddagstur 1t25min 22. Januar Avisrute 3t25min 23. Januar Avisrute 2t50min Eftermiddagstur 1t45min I 1992 fuldførte jeg Aalborg Marathon i 2:51, og nu skulle der gå 10 år, før end jeg igen ville komme til at fuldføre et marathon. Jeg fik de efterfølgende sæsoner ødelagt af skader. Døjede med rygsmerter og senere dårlige knæ. I 1997 fik jeg konstanteret slidgigt i knæene, og måtte indstille løbningen i ca 2 år, det var totalt umuligt for mig at løbe Fik en mountainbike, og begyndte at træne knæene op igen I 1999 gik jeg så småt i gang med løbningen igen, men ikke så intens som førhen Vovede at deltage i en halvmarathon i 2000, men løb på omkring 1:30, langt fra det niveau jeg før havde haft. 24. Januar 2012 Avisrute 2t50 min Eftermiddagstur 1t15min 25. Januar Avisrute 3t05min Eftermiddagstur 1t20min 26. Januar Avisrute 2t55min Eftermiddagstur 1t 27. Januar Avisrute 3t03min Eftermiddagstur 57min 28. Januar Avisrute 1t50min Eftermiddagstur 55 min 29. Januar Avisrute 3t17min Er begyndt at døje lidt med lår og ischias efter at frosten og sneen er sat ind. Håber på, at det snart går over. Løber ikke så langt som ønsket om eftermiddagen 30. Januar Avisrute 1 1t30min Avisrute2 1t55min Eftermiddagstur 1t12min 31. Januar Avisrute 1 1t26min Avisrute 2 1t40 min Eftermiddagstur 45 min 1. Februar Avisrute 1 1t25min Avisrute 2 1t46min Eftermiddagstur 52min 2. Februar Avisrute 1 1t20min Avisrute 2 1t22min Eftermiddagstur 47 min 3. Februar Avisrute 1 1t32min Avisrute 2 2t45min Eftermiddagstur 50 min 4. Februar Avisrute 1t43min Eftermiddagstur 50min 5. Februar Avisrute 2t28min 6. Februar Avisrute 1 1t13min Avisrute 2t10min Eftermiddagstur 50 min 7. Februar Avisrute 3t10min i hård frost som de foregående morgener. Lidt før solopgang var månen stor og blodrød. Eftermiddagstur 47 min 8. Februar Avisrute 3t32min Eftermiddagstur 46 min I 2001 blev der kun løbet et par serieløb og et enkelt halvmarathon på omkring 1.30. I 2002 løb jeg Aaalborg Brutal Marathon i ca 3:16, og var nu opsat på at løbe ultra. Debuten fandt sted i Stige 100 km, hvor jeg løb på 9:19. Nu skulle der prøves kræfter med 24 timers. Jeg løb i Viborg, og det blev en stor skuffelse Jeg satsede hårdt, og måtte stoppe efter ca 80 km med maveproblemer og et smertende knæ 9. Februar Avisrute 3t20min Eftermiddagstur 47 min 10 Februar Avisrute 3t50min Eftermiddagstur 48min 11. Februar Avisrute 1t40min Eftermiddagstur 51 min 12. Februar Avisrute 2t25min 13. Februar Avisrute 3t47min Eftermiddagstur 54min 14. Februar Avisrute 4t10min Eftermiddagstur 56min 15 Februar Avisrute 4t10min Eftermiddagstur 1t30min 16. Februar Avisrute 3t40min Eftermiddagstur 52min 17. februar Avisrute 1 1t20min Avisrute 2 1t55min Eftermiddagstur 1t32min Er nu nået til 2003. Måtte udgå af Brutal Marathon med en fibersprængning, og blev nødt til at melde afbud til 100 km i Stige. Var ude på en 2 dages træningstur i juni, og var i form til Viborg 24 timer, hvor jeg løb 178 km 18. Februar Avisrute 1t37min Eftermiddagstur 50min 19. Februar Avisrute 2t22min 20. Februar Avisrute 3t55min Eftermiddagstur 52min 21. Februar Avisrute 3t42min Eftermiddagstur 1t32min 22. Februar Avisrute 2t40min Eftermiddagstur 1t30min 23. Februar Avisrute 3t40min Eftermiddagstur 50min 24. Februar Avisrute 1 1t23min Avisrute 2 3t03min Eftermiddagstur 1t 32 min 25. Februar Avisrute 3t05min Eftermiddagstur 50min 26. Februar Avisrute 2t20min 27. Februar Avisrute 3t20min Eftermiddagstur 53min 28. Februar Avisrute 6t20min 29. Februar Avisrute 3t 35 min Eftermiddagstur 1t55 min 1. Marts Avisrute 3t25min Eftermiddagstur 55min 2. Marts Avisrute 1 1t18min Avisrute 2 2t20min Eftermiddagstur 50 min let jogging 3. Marts Avisrute 3to2min Eftermiddagstur 45 min 4. Marts Avisrute 2t20min 5.Marts Avisrute 3t12min Eftermiddagstur 47min 6. Marts Avisrute 3t22min Eftermiddagstur 1t32min 7. Marts Avisrute med omvej 4t10min Eftermiddagstur 45 min 8. Marts Avisrute 3t35 min Eftermiddagstur 50min 9. Marts Avisrute 1 1t15min Avisrute 2 2t14min 10. Marts Avisrute 3t15min Eftermiddagstur 49min 11. Marts Avisrute 2t20min 12. Marts Avisrute 4t10min 13. Marts Avisrute 2t45min Eftermiddagstur 5t55min 54 km Første rigtige lange tur. Gik udmærket, bortset fra 12 km hvor jeg havde direkte modvind, der sugede energien ud af kroppen. 14. Marts Avisrute 3t20min Eftermiddagstur 47min 15. Marts Avisrute 3t15min Eftermiddagstur 1t31min 16 Marts Avisrute 1 1t12min Avisrute 2t12min Eftermiddagstur 47min 17. Marts Avisrute 2t15min Eftermiddagstur 46min 18. Marts Avisrute 2t17min 19. Marts Avisrute 3t22min Eftermiddagstur 51min 20 Marts Avisrute 3t05min Eftermiddagstur 1t31min 21. Marts Avisrute 2t55min Eftermiddagstur 48min 22. Marts Avisrute 3t05min Eftyermiddagstur 46min 23. Marts Avisrute 1 1t05min Avisrute 2 2t20min Eftermiddagstur 42min 24. Marts Avisrute 1t24min Eftermiddagstur 1t10min jog 25. Marts Avisrute 2t18min< 26. Marts Avisrute 3t12min Eftermiddagstur 45min 27. Marts Avisrute 2t52min Eftermiddagstur 1t31min 28. Marts Avisrute 2t42min Eftyermiddagstur 1t15min jog 29. Marts Avisrute 3t19min Eftermiddagstur 48min 30. Marts Avisrute 1 1t07min Avisrute2 2t12min Eftermiddagstur 1t10min jog< 31. Marts Avisrute 1t20min Eftermiddagstur 1t28min Træning april. Har døjet noget med skade i lysken, og det er derfor ikke blevet til så mange lange eftermiddagsture Om morgenen løber jeg stadig avisruten mellem 3 og 5 timer. Jeg har taget nogle fridage om eftermiddagen i håb om, at skaden i lysken forsvinder, og de længste ture er 2 timer. Det går bedre med lysken nu, men er begyndt at overveje at løbe 24 timer i Holte i stedet for 48 timer i Rønne, men nu får vi se. |